Jeg har forladt Guinea-Bissau, men naturligvis ikke uden en souvenir. Jeg har fået parasitter. Jeg kan mærke de krabler i maven. Typisk mig.
Jeg sprittede mine hænder i tide og utide, undgik isterninger og salat, gik ikke på jorden med bare fødder af skræk for hageorm, hvis larver penetrerer gennem fødderne, og strøg mit tøj, når det havde hængt ude, så mangoflueæggene ikke skulle komme på den idé at blive til larver under min hud. Og hver aften tog jeg hovedet under armen, og børstede tænder i vand fra vandhanen. Nå, pyt nu med det. Jeg kan få min læge til skrive en recept, og så skal vi nok få bugt med den dyrepark.
Hvad sværere lader sig kurere, er indgroede forståelser af tilværelsen og forventninger til livet. Ingen recept kan ændre på sådan, som vi har lært at betragte verden - og hvordan vi vælger at eksistere i den. Her findes kun én kur, og det er mod. Mod til at turde slippe trygheden og det sædvanlige et øjeblik, at konfrontere angsten for det nye og fremmede, at turde vove at se på verden med et mildt blik.
Jeg har forladt et land i Afrika, som hører til blandt de fem fattigste i verden, et land hvor befolkningen intet har, men hvor jeg - til trods for, at deres børn dør, der kloaker stinker, deres huse falder sammen og deres land smuldrer - også oplevede åbenhed, nysgerrighed, ydmyghed, taknemmelighed, menneskeligt overskud og glimt i øjet.
Andre steder i verden - som f.eks. i Danmark - findes der mennesker, der har helt andre verdensbilleder. Trods rigdom, overskud, velfærd, sikkerhedsnet, sundhedsvæsen og rig mulighed for uddannelse, findes der mennesker - mange flere, end jeg troede - som ikke er tilfredse, som ikke har overskud, som er fulde af galde, som er bange, og som under ingen omstændigheder vil dele. Jeg kalder det rigdommens fattigdom. Dér hvor grådighed, profitjagt og uvenlighed for længst har gjort det af med næstekærlighed, empati og generøsitet. Det er ikke kun fattigt, det er også uholdbart og dermed dumt. Det kræver klogskab og mod at omfavne verdens mangfoldighed, og ikke kun sig selv.
Tak for denne gang.
